Invent

Udenfor Kategori


10 gode råd til at hjælpe en stresset!

Kender du en stresset eller en person der er ude af balance? Og kan du nogle gange føle dig som Bambi på glatis – at du ikke aner hvordan du kan hjælpe bedst muligt?

Så kommer her 10 gode råd til hvordan du kan støtte bedst muligt.

forhindringerDen stressede skal til lægen hurtigst muligt og blive undersøgt, få taget blodprøver mm. Hjælp den stressede til at få booket en tid, og måske sørg for transporten.

Den stressede skal have professionel hjælp hurtigst muligt. Jo hurtigere vedkommende får den mest målrettede hjælp, jo hurtigere er personen tilbage i balance. Stress kan ikke fjernes ved blot 14 dage på sofaen. Måske kan du hjælpe den stressede med at få booket den første tid? Men kun hvis den stressede ønsker din hjælp!

Så mange pligter og ansvarsområder som muligt, skal tages fra den stressede. Jo mere der kan placeres hos andre jo bedre. Både på arbejdspladsen og hjemme. Hvem kan hjælpe eller overtage?

Giv plads til det nødvendige. Den stressede skal forhåbentligt via den professionelle hjælp gøre nogle ting hver dag, som hjælper den stressede i balance igen. Giv plads og rummelighed til det. Det er jo kun i en periode. Den stressede vender tilbage til normalen så snart balancen er genfundet.

Lyt Lyt Lyt til den stressede. Jo mindre du spørger ind og jo mere du bare lytter – jo bedre. Lad være med at fixe med mindre du bliver spurgt. Den stressede har så godt af at få snakket.

Kvæl den stressede i kærlighed. Kram og lig tæt hvis du er kæreste eller lign. Den stressede har så meget brug for kærlighed og tryghed – men ingen sex.

Regn ikke med noget. Selvom den stressede har sagt ja tak til at komme med til et arrangement, kan det sagtens være at den stressede ikke magter det når dagen kommer. Og omvendt. Så lad tilmeldingen være åben.

Lad være med at spørge for meget. Spørg hvordan den stressede har det i dag, og hvis den stressede svarer kort og kontant, så lad den stressede gå. Du vil opdage at nogle dage har den stressede mange ord, og nogle dage meget få. Og det er helt normalt.

Du er ikke behandler, så lad være med at tage den rolle. Jo mere ligeværdig du er med den stressede, jo bedre.

Lav dit eget system, så du husker at den stressede er stresset. Det kan være så svært at huske på, da man ikke umiddelbart kan se på en stresset at det er det der er galt, og derfor let kan glemme det. Det må ikke glemmes og derfor er det dit ansvar at huske at der skal tages specielle hensyn hver dag!!

Hvis du er i tvivl om noget af det ovenstående eller andre spørgsmål, så er du mere end velkommen til at ringe til mig på +45 41 14 64 14 eller på mail lotte@lotteklink.dk

Læs mere...


Sov godt!

Sover du godt om natten? Har du nemt ved at falde i søvn, og sover du lige indtil vækkeuret ringer? Så vil jeg gerne lykønske dig. For det er bestemt ikke alle der er lige så heldige som dig.

Det er nemlig rigtig normalt at have problemer med nattesøvnen når man er stresset eller på anden måde ude af balance.
Du kan have rigtig travlt i dagtimerne og få en masse fra hånden og være optaget af det lige indtil du skal i seng.

Men så snart du lægger dig i sengen, og lyset bliver slukket, så kommer alle tankerne buldrende.
Så leger du grill-kylling, og ligger og vender og drejer dig. Du ligger måske og får tanker om hvorfor du ikke kan sove?
Du skal jo have dine 7 timer for at kunne sove godt, og nu er klokken allerede 23.30. Uha hvordan skal det ikke gå. Og hvis du ikke får sovet inat, så bliver dagen i morgen vildt dårlig. Og så kan det være at du ikke kan sove i morgen nat, og måske bliver det ved igen og igen… Tankerne kører og du kører med!

Det er ganske naturligt – men super ubehageligt! For er der noget vi er meget afhængige af, så er det vores nattesøvnIMG_0618.

Hvis du kigger på dette billede til højre, så kan du se at hoved er voksen og krop er barn. Når vi er ude af balance, så er vi slet ikke i kroppen, men kun i hovedet. Vi lukker simpelthen af for kroppen, for vi er i overlevelse. Der er ting vi skal, bør, og vi må bare tage os sammen.

Kroppen vil ikke finde sig i det over en længere periode, og derfor går den igang med at lave ballade. Hvis du ser det som barn og voksen, så handler det om at barnet spørger om noget, og den voksne ignorerer det. Jo mere vi ignorerer vores barn, jo mere larmer det (bare tænk på virkelighedens verden – hvor meget vil et barn larme hvis det ikke bliver hørt!!).

Og derfor er det svært at sove! Det er kroppen der laver ballade, for den bliver ikke hørt. Og den har sikkert prøvet at give dig andre signaler som du har overhørt. Men den er klog, og den ved at den kan ramme dig på nattesøvnen, og så begynder du måske at høre efter?

For at få den gode nattesøvn tilbage, er du derfor nødt til at gå ned i din mavefornemmelse og høre:

  • Hvad er det er den mangler!
  • Hvad den har lyst til?
  • Og hvad der skal til for at du begynder at kunne sove igen om natten?

Søvn

Maven (barnet) kommer med svaret. Det gør den i direkte tale, uden så mange dikkedarer. Klar og direkte svar.
Hvis du dog hører svar som “Jamen jeg bekymrer mig over…” så er det ikke maven der taler, men hovedet der er blevet bugtaler. Kun hovedet bekymrer sig, tænker osv.

Hvis du har problemer med at høre din mavefornemmelse, så er der masser af hjælp at hente.

Jeg holder nemlig en workshop lørdag d. 22. juni hvor jeg vil hjælpe dig tilbage til din mavefornemmelse. Efter den workshop har du samtlige redskaber til at få din dejlige nattesøvn tilbage. Se mere om workshoppen her.

 

Livet er for kort til ubalance og dårlig søvn – du skal ikke finde dig i det!

 

 

Læs mere...


Prøver du også at pynte på det?

 

Åh det kan være så forbandet svært at se tingene i øjnene!
1118213_constructionKender du det?

– Om det handler om at du er max presset og har svært ved at overskue tingene.
– Eller det handler om at du er rigtig bange for om din økonomi ramler.
– Eller om hvor dårligt du i virkeligheden går og har det.

Så er vi mange der har lært at pynte på det i stedet for.

👿 Aj det går jo nok!

👿 Det er bare til på mandag!

👿 Der er en løsning!

👿 Jeg klarer den altid

Vi er lidt for pyntesyge, så vi ikke ser virkeligheden i øjnene og giver udtryk for det til andre.

Det handler rigtig meget om ære, og om frygten for ikke at være god nok!

For tænk hvis jeg nu fortæller hvordan jeg har det, og så andre mennesker ikke gider at være sammen med sådan en fejl som jeg er!
Eller måske mister jeg arbejdet? Mine venner? Min kæreste?

Sol 1Men kære du. Du er nødt til at lukke op for godteposen. For mange har det lige som dig, de siger det bare heller ikke.
Og når vi ikke siger noget, så blir vi syge. For bekymringer og stress hober sig op inde i kroppen på os.
Hvilket snupper vores overskud og lyst til at leve livet.

Du mister simpelthen dig selv, når du skåner andre for din virkelighed og det der foregår inde i dig.
Og tro mig, selvom hjernen siger “PAS PÅ” – så er det ikke sandt!

For vend den lige om en gang. Hvis en ven eller veninde kom til dig og fortalte om sine bekymringer/tanker/frygt. Ville du så tænke – sikke dog en slapsvans og vende vedkommende ryggen? Nej vel! De fleste af os vil heldigvis føle os glade og heldige, fordi vedkommende vil betro sig til os.

Så giv lige dine nærmeste chancen for at få den mulighed med dig!

Jo mere luft vi giver vores bekymringer og frygt, jo mindre fylder de!

Så ud med sproget!

 

 

Læs mere...


Det kan være så uendelig svært at være ærlig!

Bil

I går sad jeg i en bil sammen med 3 skønne mennesker. Mennesker jeg først lærte at kende i går, da vi skulle samme sted hen. Samtalen gik let og hyggeligt og med et fantastisk nærvær. Det var en skøn kombination af mennesker, i forhold til det jeg nu arbejder med om balance og lytte til mavefornemmelsen. For der var 3 helt fantastiske eksempler fra det virkelige liv:

 

 

Kvinden der har været ansat i et job i 3 år. Egentligt var hun ikke særlig glad for jobbet, Men da hun håbede på at blive gravid blev hun i jobbet længere tid end hun egentligt ønskede. For det var et møg-job for hende. Og da hun nu ikke blev gravid, blev hun til gengæld fyret fra sit job på grund af krisen. Hun har nu været ledig i 1 år, og er nu 10 uger henne i sin graviditet. Hun havde lært af sit sidste job, og sagde: Aldrig mere skal jeg sidde i så dårligt et job, der gør mig så meget dårligt – så hellere være arbejdsløs.
Ikke fordi hun overhovedet nød at være ledig, fordi hun blev sendt ud i diverse samtaler og undervisning hvor sagsbehandlere og undervisere tit var under al kritik og med total mangel på empati og medmenneskelighed.
Men hun var vigtigere end de penge hun tjente, så hun ville ikke byde sig selv et dårligt job mere. Fantastisk indsigt for hende!

FitnessSå var der manden som i lang tid havde siddet i det samme job meget længe. Ikke fordi han elskede jobbet, men fordi det var trygt og godt. Han havde selv rigtig svært ved at tage beslutningen om at stoppe, så den dag hvor krisen rammer virksomheden, kommer chefen nedtrykt med en fyreseddel til ham. Han overrasker chefen ved at sige tak og smile “Det var lige det jeg havde brug for”. Han sidder nu i et job hvor hans kvaliteter og kompetancer bliver brugt. MEN han vil faktisk helst lave noget andet. Han er fitness- instruktør og elsker det. Men har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Fuldtidsarbejde, fitness–instruktør om aftenen og skal snart være far! Så han var kommet frem til at han måtte droppe fitness, og bare være fuldtidsfar og medarbejder.
NEJ NEJ NEJ – det går galt. Vi talte lidt om det og jeg fik lov til at komme med mine indspark.
Hvis han slipper det han brænder for, brænder han sandsynligvis sammen på et tidspunkt! Vi er nødt til at holde fast i det vi elsker! Og så må vi prøve at lægge puslespillet sådan at det kan hænge sammen for os – ikke for alle andre! For det var jo det der i bund og grund var problemet. Hvad tænker andre, hvis vi gør sådan? Måske kunne det være at han kunne gå på deltid på arbejdet, og undervise i fitness på deltid, så kunne det jo være at det han allerhelst ville bruge sit liv på – nemlig fitness – ville blive mere og mere virkelighed. Det handler om at være kreativ og tænke anderledes – og ikke bare kopierer andres måder at leve livet på!

dyrOg så var der kvinden som var dyrepasser og som ved siden af var frivillig vagt til alverdens koncerter, festivaler mm. Hun lavede kun det hun elskede. Hun havde altid ønsket sig at blive dyrepasser og hendes forældre havde støttet hende i det. Og i forhold til at der årligt bliver uddannet 200 dyrepassere og der bliver 2 jobs udbudt hvert år (i gennemsnit) ja så var hendes chancer for at nå hendes drøm lille. Men hun vidste at hvis hun gav alt og gjorde sit bedste, så skulle det nok lykkes. Så hun har knoklet for sin drøm, og har nået den. Og hun strålede og var totalt i balance. Fantastisk!

3 forskellige skønne mennesker, med 3 forskellige historier.
Summen af det hele er at det er vigtigt at mærke efter, hvad der er det vigtigste for dig.

  • Hvad drømmer du om?
  • Hvad siger maven?
  • Hvad er godt og hvad er skidt i dit liv lige nu?
  • Hvad skal du ændre, for at det bliver helt godt?
  • Hvis du ikke skulle tænke på hvad andre folk tænker om dine beslutninger, hvordan ville du så leve dit liv?

Vi bliver syge af at leve efter hvad vi tror andre folk forventer af os.
Vi bliver raske og lykkelige af at leve efter hvad vi mærker i maven, er de rigtige valg for os.

Læs mere...


Skal du med mig en tur i kælderen?

 

På næste lørdag afholder jeg en workshop der handler om mavefornemmelsen.

 

Hvis du har lyst til at vide mere om hvad jeg mener med det, så kig her.

Tilmelding og mere info omkring workshoppen, kan du til gengæld finde her.

 

Læs mere...


YES – det er sundt og fedt at være egoistisk!!

De fleste af os forbinder vist egoisme med noget grimt. At vi tager det største stykke, fordi vi ikke under andre det bedre. Fordi vi ikke giver plads til andre osv. Men er der egentligt noget godt i at være egoistisk?

Ja for pokker – og mange af os skal være mere egoistiske – men på den fede måde 😆

Jeg møder rigtig mange mennesker i min hverdag, der er ude af balance. Og om de er kommet ud af balance på grund af chefen, manden, konen, elskerinden, børnene, pengene eller andet, er faktisk ligegyldigt her.

Grunden til at du ryger ud af balance er at du er alt for lidt egoistisk!! Du skal på træningsbænken igen!

Børn er supergode til at passe på sig selv.
Kræve søvn når de er trætte.
Kræve mad når de er sultne.
Kræve legetid når de har brug for det.
Ellers så skriger de, eller gør opmærksom på det på anden måde.

Når vi blir voksne, glemmer vi alt det. Vi har lært i løbet af vores opvækst at vi skal være søde, og rare. Vi skal tage det stykke kage lige foran os, og vi skal være der for andre. Og det er vi blevet alt for gode til. 😈

Hvis du gerne vil have overskud, succes og livslyst, er du nødt til at gøre noget der giver dig det! Ligesom barnet!

“Jamen Lotte – jeg har jo et fuldtidsjob og 3 børn og en kone der har brug for mig” – den hører jeg rigtig tit.
Og ja vi har alle nogle forpligtelser. Men hvis vi ikke har noget energi, lyst, eller drive, så er der ingen der får glæde af vores selskab.

For hvad er det lige de siger i flyet? 
Hvis iltmaskerne ryger ned, så husk at tage din egen på, før du kan hjælpe andre!

Så du skal til at lytte til din mave. For den har svarene. Det handler bare om at spørge den: Hvad har jeg lyst til nu?
Og fluks vil du få et svar! 

Den vil måske svare:

  • Jeg har lyst til at sove
  • Jeg har lyst til at tegne
  • Jeg har lyst til at spise kage
  • Jeg har lyst til at gå ud i værkstedet og opfinde
  • Jeg har lyst til at sy på symaskinen
  • Jeg har lyst til at spille på guitaren

Det lyder nemt, men kræver meget øvelse. For du har øvet dig i mange år på at hjælpe og være der for andre.
Men det er ligesom at lære at cykle. Du skal øve dig og øve dig, og lige pludselig en dag, så kører du som en drøm.

Alt dette om mavefornemmelsen, og om hvordan vi kommer derned, og hvad det dog kan føre til, ja det holder jeg en workshop om d. 20. april 2013.
Det blir en fantastisk dag fuld af øvelser, grin, historier fra det virkelige liv, og også  smækfuld af forkælelse.
Du kan se mere om workshoppen her.

Husk nu at være lidt mere egoistisk. Start idag – solen skinner og det er en dejlig dag at starte på. Måske siger maven at du skal læse i en bog ude i haven, mens de andre er der inde? Gør det for pokker. Du vil mærke overskuddet komme luskende. Det blir så godt!

Alt det bedste til dig

Lotte

Læs mere...


Ha ha se ham det fjols til Rolf!!

 

Efter i går hvor cykelrytteren Rolf Sørensen indrømmede at han har dopet sig, skal jeg love for at folk har grinet af ham, gjort nar og peget.

For HALLO det vidste vi sgu da godt!!

Rolf dit store fjols, tror du vi er idioter??

Jeg blir sgu lidt ked af det når jeg ser hvordan mine medmennesker peger, gør grin og håner hinanden. Ikke fordi jeg selv ALDRIG gør det. Men fordi vi bør være klogere og vælge en anden reaktion 🙂

Jeg er vokset op med en bror der var alkoholiker. Altså ikke i egne øjne før til allersidst lige før han døde af det. Men vi andre har set det for længe længe siden. Og vi prøvede at vække ham, og få ham til at forstå at han havde et problem. Men han kunne ikke se det, sagde han. Han ville naturligvis ikke se det. For hvis han så det, ville det have nogle konsekvenser som han var nødt til at deale med. Og det var han ikke klar til. Det blev han ikke klar til. Det ville jo kræve at han skulle ind og kigge på det der gjorde rigtig ondt inde i sig selv. For hvorfor drak han?

Jeg har dannet par med den samme mand i mange år. Og jeg ville på ingen måde se at det ikke var det bedste match. Jeg blev ved med at narre andre og narre mig selv til at tro at det var helt perfekt. Omend min mavefornemmelse prøvede at komme til orde. Først i sensommeren tvang jeg mig selv til at se det i øjnene og tage konsekvenserne af det. Jeg kunne ikke blive ved med at narre mig selv, min daværende partner, vores børn og alle dem omkring os. 

Hvorfor er det at Rolf Sørensen, min bror og jeg ikke “var ærlige” før? Hvorfor var det at det skulle vare så lang tid?
Vi må indse at det er en proces, hvor man skal nå dertil hvor man er klar, før man kan tage beslutningen om at være ærlig.

I forhold til mig selv, var jeg heldig at have en familie og et netværk der stod klar til at bakke op om min ærlighed overfor mig selv.
Og det håber jeg også Rolf har. For ærlig talt, hvorfor ikke rose at han er ærlig nu? Hvad får hele Danmark ud af at håne, pege og grine?
Får man det bedre af at andre laver “fejl” og ikke er perfekte?

Jeg tror det er vores alles tur en dag. Der er ting vi går og skjuler for os selv og for vores omgivelser. 
Hvordan mon du helst vil tages imod den dag det er din tur?

Jeg tror på at jo mere vi ser hinanden i kærlighed og rummelighed, jo bedre indeklima får vi i Danmark

Til slut en stor ros til Rolf og aller jer andre, der når til erkendelsen og derefter vælger at gå efter mavefornemmelsen.
Det skaber liv, lys og glæde at følge intuitionen og gå sin egen vej 😛

Hvis du vil høre mere om alle mine “fejl” i livet, og om hvordan jeg igen og igen finder min mavefornemmelse og drager konsekvenser deraf, så kan det være du skal deltage i Workshoppen Hva nu hvis.  
På en dejlig lørdag i april vil du lære at mærke din mavefornemmelse, om hvordan du skal lytte til den, og hvordan den kan give dig det liv du allermest ønsker dig. Det blir en fest! 
Se mere om workshoppen her.

 

De bedste hilsner

Lotte Klink

Læs mere...


Skrub hjem til dig selv, der har ikke været nogen længe.

For at vi kan leve det liv vi gerne vil leve, så er det nødvendigt at vi lytter til vores mavefornemmelse. Men for mange af os kan det være svært, da vi ikke har øvet os i det længe. 

Vi kunne det jo pr. automatik da vi var små børn 😆
Men i løbet af vores barndom og ungdom har nogen eller noget lært os noget andet.

En tidligere kunde var f.eks. blevet mobbet meget i skolen. Og selvom hun jo via sin mavefornemmelse godt kunne mærke at hun var god nok, så var hun nødt til at ændre sig for at hendes venner gad at være sammen med hende. For at hun passede ind. Og det gjorde helt at hun glemte at mærke efter og lytte efter sin mavefornemmelse. Det havde jo kæmpe konsekvenser dengang, for hvis hun ikke gjorde hvad de sagde eller hvordan de ville have hende, ja så var hun ikke en del af gruppen. Og det er jo noget af det værste for os. At vi ikke er en del af gruppen, og derfor ændrede hun “form”.

Nu er der jo gået mange år siden hun gik i skole, men der har været mange nedture på vejen op gennem hende ungdom og voksenliv. Og i sommeren 2012 kunne hun ikke mere. 
Og hun kunne slet ikke forstå hvorfor hun overhovedet blev så “syg” og ude af balance.

Vi gik sammen direkte på træningsbanen i at komme tilbage til at lytte til mavefornemmelsen. Og det var benhård træning. For det var så “nemt” for hende at gå tilbage i sit gamle mønster. Men så er det jo bare op på hesten igen. Træning, træning, træning.

Og nu er hun der 90% af tiden. Hjemme hos sig selv. Hjemme hvor hun kan mærke hvad der er rigtigt for hende, og hvad der er forkert. Hvad hun har lyst til, og hvad hun ikke har lyst til. Vel at mærke på den fede måde, hvor hun ikke gør andre ondt!

En gang imellem kigger det gamle spøgelse frem og spøger lidt. Men så har hun fået så mange værktøjer til at vende hjem til sig selv igen, og nyde alt det der venter hende der! Og dem bruger hun flittigt, for hun er så træt af at være i ubalance og føle sig tom og uduelig.

Er det ikke fantastisk?

Jo mere du vender hjem til dig selv, kigger på indretningen i dit indre, og bare nyder at være hjemme – jo mere balance og nydelse kommer der i dit liv. Så enkelt er det!

Et nemt og hurtigt redskab til dette, og derfor det første du kan gøre på din rejse er, at holde en ½ times pause hver dag. Sid på en sten i haven, din yndlingsstol i stuen foran vinduet, eller bare i sofaen med stængerne op. Stil nu dig selv dette spørgsmål:
Hvordan har jeg det idag?

Denne øvelse vil få dig ned i maven, for du er nødt til at mærke efter for at svare. Og især fordi du har ½ time til det. Så er det ikke lige til at slippe for at mærke og bare komme videre. Men du skal selvfølgelig prioriterer det, og blive ved selvom det føles svært. Og jo mere du træner jo nemmere har du ved det.

Du kan få mange flere historier, værktøjer og viden, ved at deltage i workshoppen d. 20. april 2013. 
Se mere om workshoppen her

På med træningstøjet og igang!!

PS: Undskyld at der ikke er billeder i dette indlæg, men systemet fejler, men har en tekniker på sagen 😉

 

 

 

Læs mere...


Hvorfor er det så svært at melde sig syg, når man er stresset?

Rigtig mange af os kender det udemærket fra andre. Hvorfor dælen melder de sig ikke syge, når de nu har det så dårligt.
Men der gælder helt andre regler for os! Kender du det? Og hvorfor er det så svært, bare at melde sig syg?

Læs mere...


Den perfekte gave….

At finde den helt perfekte gave til jul eller fødselsdag kan være rigtig svært!

 

 

Læs mere...

Tilmeld Nyhedsbrev

Se også:

Scroll to top