Invent

Stresscoaching – hvornår skal du vælge den vej?


Stresscoaching er en blanding af rådgivning og coaching.
Når man som stresset kommer til mig, er det svært at tage stilling, og vide hvad der er bedst for en selv. Og derfor sidder jeg som stresscoach og rådgiver dig. For jeg har løsningen på hvordan du hurtigt kan få det bedre.

Du skal afstresses.
Din krop skal “tømmes” for stresshormoner, og din hjerne skal have en pause. Til det får du enkle råd og vejledninger, der virker fantastisk og omgående!

Samtidig skal vi sammen finde ud af hvad der stresser dig og hvordan du mærker det!
For du får konstant signaler fra kroppen der siger “STOP”, men du har for længe valgt at overhøre dem.
Jo bedre du bliver til at høre efter din krop, og rette dig efter hvad den siger, jo bedre får du det!

Og hvad er det egentligt der stresser dig?
Det skal vi også kigge på. For det er som regel tanker. Hjernen kører og kører med tanker der f.eks. handler om:

  • Nu må jeg tage mig sammen!
  • Nu bør jeg gøre dit, dat og dut!
  • Bliver jeg aldrig rask igen?
  • Hvad er det mon der er galt med mig?
  • Åh nej hvad tænker hun ikke om mig?
  • Det der, det sagde jeg bare ikke?

og du kan sikkert finde på flere.

Hjernen kører derud af med problemer der skal løses. Det er tanker der skal kigges på, tages op til revision, vendes og drejes! Det gør vi sammen, og finder nye måder at tænke på, og måder at slukke for hjernen, når du har brug for det.

Hele forløbet som varer minimum 8 sessioner af ca. 1 times varighed, skal vi arbejde på at du kan klare det hele selv fremover.
Du vil lære dig selv rigtig godt at kende, du vil lære at undgå langvarig stress, og lære at passe på dig selv, og gå den vej du skal gå, for at få et rigtig godt liv!

Gennem hele forløbet vil jeg “holde dig i hånden – og være ved din side”.
Så hvis du f.eks. en morgen vågner op og har det rigtig skidt, så sender du mig en sms, en mail eller ringer. Så kontakter jeg dig, og får dig på højkant igen!

Jeg slipper dig ikke før du er stressfri.
Om så det varer ud over de 8 sessioner, så fortsætter vi for min regning! Min mission er at gøre dig stressfri – og jeg ved jeg kan det! Og så længe du gør det du kan, så fortsætter vi missionen!

Priser:

Virksomheder: 14.000kr ex moms.
Private: 7.000kr ex. moms

Hvis du ønsker at vide endnu mere om forløbet, så ring på 41146414.

Og hvis du ønsker at læse om hvad tidligere klienter har sagt om min stresscoaching og min tilgang til opgaven, så læs nedenfor.

Jeg håber dette indlæg har givet dig indblik i, hvad stresscoaching er for noget – her hos mig.

De bedste hilsner

Lotte Klink

 

Tidligere klienter har udtalt:

Lotte har en unik evne til, at bryde igennem den mur/facade/maske jeg havde på. Jeg har fået utrolig MEGET ud af forløbet. Fra første session fik hun åbnet “muslingen” og det krævede sit. Opgaverne og de ord hun har sagt har virkelig fået gravet MIG frem igen. Jeg er ved at være tilbage igen. Nogle gange måtte hun også tage en skarp og hård tone på, for jeg gled tilbage i gamle mønstre og også afbryde mig i min tale strøm. Så hun var virkelig god til, at mærke efter hvad jeg havde brug for. Et meget ærlig og direkte menneske der har empati, situationsfornemmelse og tænker løsninger. Et sådan menneske havde jeg brug for i min situation. En der kunne klæde mig på igen med nogle nye værktøjer i “mit værktøjsbælte”. De værktøjer vil jeg helt klart bruge fremover til, at håndtere min stress. Håndtere alle de situationer, der aktiverer min stress. Nu har jeg som nævnt fundet tilbage til MIG – mennesket og IKKE robotten som jeg nævnte med store bogstaver en af de første gange: Jeg er IKKE en robot.
TAK, Lotte. Jeg vil aldrig glemme dine lektioner. De gav mig megen lærdom. (A.D. Rasmussen)

 

Jeg synes du er en FANTASTISK coach, en super god lytter og har en uvurderlig evne til at sætte dig ind i lige netop min situation og tage stilling til den og stille de spørgsmål som jeg ikke selv tør stille.
 Du har en fantastisk evne til at se mig som den jeg er, og som den jeg gerne vil være. På bare 5 minutter havde du fundet ud af hvad du skulle have fokus på i forhold til mig.
 Du har formået på ganske kort tid at anskueliggøre for mig hvor jeg skal henad med mit liv og hvad jeg skal sætte mig som mål/delmål.
 Du har opnået at få min fulde tillid på utroligt kort tid, hvilket for mig har betydet alt i vores snakke.
 I vores snakke har der aldrig været tabu-emner, intet har været “dumt”, intet har været uvæsentligt. Alt har haft betydning og du har taget dig tiden til at forstå mig og hvorfor jeg sagde som jeg gjorde. (Peter Bjørnholt).

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld Nyhedsbrev

Se også:

Scroll to top