Bare jeg overlever denne dag!

Hvordan lever du dit liv lige nu? Lever du eller overlever du?

Jeg spørger fordi jeg efterhånden har talt med rigtig mange meget stressede mennesker,
der giver udtryk for at livet bare skal overleves og til tider bare overståes!

Flere har, når de kommer til mig, mange fysiske symptomer såsom
stærke smerter i kroppen, diarré, migræne mm.
Og alt for ofte har de haft det sådan længe.

Jeg talte forleden med en dame der havde diarré en gang i mellem.
Altså når hun var allermest presset.
Men så stoppede hun bare med at spise, og så holdt diarréen op!

Eller manden der havde haft smerter omkring hjertet de sidste 10 år (lægerne kunne intet se),
og nu havde resigneret og bare ønskede at få fred – og måske endda bare dø!

Eller min egen historie: At jeg kørte på arbejde i 3 måneders tid, og bare ønskede
at nogen ville køre ind i mig på vej til arbejde, så jeg var fri for at tage derind!

Skræmmende ikke?

Og sådan er det med stressen. Jo længere tid du går i den forkerte retning, jo mere prøver kroppen
at gøre dig opmærksom på at du går den forkerte vej!

Men vi vænner os til at have det som vi har det!
Og derfor finder vi os alt for ofte i de kraftige signaler som kroppen sender!

Men tro mig – kroppen bliver ved med at sende signalerne indtil du hører dem.
Om du så skal invalideres af dem, eller ligefrem dø!

Det kræver omlægning af sit liv, hvis man skal lytte til signalerne.
Og alt for ofte er vi ikke klar til at sadle om!
Det er jo så trygt, sådan som det er nu – omend det gør os syge og dårlige!!

Men kære ven – der er desværre ingen vej udenom.
Jo før du kigger på det, der gør ondt og skal ændres, jo hurtigere kommer du over mod at leve og ikke bare forsøge at overleve!

Er det nemt? Nixen bixen! Det er en proces, med et skridt af gangen!

Det første skridt er at anerkende hvordan du har det lige nu – og om du lever eller overlever!
Det næste skridt kan være at spørge om hjælp, enten af familie, venner eller professionelle.

Og se – så er du allerede på vej til at ændre retning, og det vil din krop belønne dig for meget hurtigt!

Har du nogle spørgsmål til din eller andres proces – er du altid velkommen til at ringe på 41146414.

De bedste hilsner

Lotte Klink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *