Jeg har i flere år været på facebook og har nydt det. Og jeg har ikke bare været der en gang om ugen, eller en gang om dagen… Nææ jeg har været der måske 20 gange om dagen, med forskellige kommentarer, statusser, billeder, links osv.
Og ja i forhold til at være selvstændig, med eget cvr-nummer (og regnskab – uff!) ja så skal jeg jo gøre opmærksom på at jeg er her. Men så kan vi trække en gang fra som værende lovlig 😉
Efterhånden som jeg blev mere og mere hooked gjorde jeg det også mere og mere skjult for min familie. For der var vist ikke noget jeg hadede mere end deres kommentarer omkring “Er du nu på facebook igen?”
Og i starten af november gik det så for alvor op for mig, hvor “afhængig” jeg var. Så for at gøre noget ved det, og undersøge hvad det egentlig gav mig, satte jeg mig for at tage en kold tyrker! Så den 24. november loggede jeg for sidste gang ind på facebook, for at logge ud igen og holde en lang pause.
Og hvad gav det mig så??
Rigtig mange tanker, som jeg rigtig gerne vil dele med dig her.
I starten var det faktisk rigtig svært. For når jeg ikke er på facebook, så bliver jeg jo ikke set!!
Og hvad handler det lige om? Jamen det handler jo for mig om frygten for ikke at være interessant nok, ikke være god nok, bare være luft!!
Men jo mere jeg arbejdede med det, jo dejligere blev det. For jo mere gik det op for mig, at det jo handler om identitet. Det at være noget på facebook, er jo for mange (sikkert ikke dig) en maske. En maske hvor man udadtil virker sikker, lækker, sjov, fantastisk, rig, og stanghamrende klog. Men hvad er det værd når natten falder på, og du ligger under dynen med dine egne tanker?
Jeg har i længere tid givet mig ud for at være en jeg ikke er. Jeg vil så gerne være en af jer! Jeg vil så gerne være hende der bare har styr på det, har den dundrende succesfulde virksomhed, har den fantastiske familie, aldrig er sur, men bare spiser økologisk, drikker min. 1½ l. vand om dagen og løber en helvedes masse.
Og det der i længere tid har givet mig ondt i maven, har været andres statusser såsom:
– Så er der lige 4 ordre i hus fra morgenstunden
– Kan nogen anbefale nogle lækre restauranter i Miami
– Efter at have trænet fra kl 5.30, må det nu være tid til at komme i arbejdstøjet (skrevet kl 7.30 – stakkel…)
Og så videre og så videre…
Og hvorfor mon det gav mig ondt i maven? Ja det var selvfølgelig fordi jeg også gerne vil have 4 ordre NU, rejse til Miami – og igen den dårlige samvittighed over ikke at få løbet igen igen…. JEG VIL JO VÆRE SOM JER ANDRE!!
Nu har jeg så været væk fra facebook i næsten 1½ måned, og ja jeg er blevet et nyt og bedre menneske. For det der er gået op for mig i den tid er, at jeg er lige præcis som jeg skal være.
Det er skønt at være off-line og bare være mig og min familie. Og det er faktisk helt okay, ikke at være som jer andre.
Men hey 1½ måned gør jo ingen mirakler, og derfor arbejder jeg videre omkring identitet. Og du vil kunne følge mit arbejde omkring dette emne her på siden.
Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, kan du jo prøve at hoppe ud i det samme. Og det behøver ikke at være facebook. Det kan også være din telefon – jeg kender enkelte der nærmest har den limet til hånden i tilfælde af en eller anden skulle skrive. Det kunne også være din mail, eller andet der gør at du er online, med fremme i skoene, der hvor der sker noget!!
Prøv det – det er til at blive helt afslappet af!!
De bedste hilsner Lotte Klink
Hej Lotte
det er et tankevækkende indlæg, som jeg der ofte er på Facebook da må tænke nærmere over.
Jeg tror egentlig ikke at jeg er der for at vise det bedste af mig selv, måske snarere for at vise hvem jeg er. Så jeg tror egentlig ikke det handler om den fede selviscenesættelse – men jeg kunne jo bedrage mig selv.
Jeg er nok afhængig af at være der og liiige at skulle se, hvad der sker, hvem der er online etc.
Tak for et interessant indlæg!
mvh Kristine