Invent

Blog


Respekten mangler – Stressen kommer …

Det hele handler om respekt for os selv. Vi er så gode til at respekterer andre, andres mening, andres behov, andres Dit – Dat og Dut. Men hvor er respekten for os selv?

En af mine klienter fortalte mig forleden, at hun havde det elendigt igen. Det skal siges at hun er startet på et nyt arbejde 1. januar og nu kører på 4 uge. Hun kan mærke alle sine stress-signaler, men aner ikke hvad hun skal gøre ved det. Det der gik hende på i det nye job, var al den uvished.

Hvad forventes af mig?
Hvad er deadline?
og så videre….

Hun fik det elendigt, når hun ikke kendte rammerne, og det gjorde at stressen gav hende nogle gok oveni.

Mit spørgsmål til hende var:” Hvad er grunden til at du ikke spørger din leder?” Hvorefter hun lignede et spørgsmålstegn. Og så kommer vi til ugens issue: Hvis du ved at du har brug for klare rammer, for at fungerer bedst muligt, hvorfor er det så at du ikke selv sørger for at få rammerne på plads? Hvor efter det gik op for min klient, at hun selv kunne tage styringen! Hun planlagde straks at indkalde sin leder til møde og få alle disse uvisheder gjort til visheder.
Og det gav hende straks mod, lyst og energi og væk var stress-signalerne.

Når vi selv tager styringen, og sætter vores rammer, så bliver vi meget mere klare i spyttet. Og så er der rene linier.

Det hele handler om at vi viser respekt for os selv.

- Hvor går dine grænser?

- Hvad kan du godt lide?

- Hvad kan du ikke lide?

- Hvad har du brug for, for at fungerer optimalt.

Kan du mon svare på ovenstående??

Jo mere du ved om dig selv og kan sætte dine rammer fra starten af, jo sundere bliver det for dig. Og jo nemmere bliver det for andre at vide hvem du er.

Jo mere du arbejder med at finde ud af hvor dine grænser går, jo mere bliver du klar over når andre mennesker overskrider dine grænser. Men hvis du ikke selv ved, at din grænse går ved Padborg, og dine medmennesker når helt til Hamborg før du reagerer med et skrig. Ja så er det jo ikke så rart for nogen af jer!

Jo bedre du kender dig selv, jo nemmere er det at tage styringen over dit liv!
Og det jager stressen på flugt!

Er det let, og noget du kan klare over en kop the og en times tid?
Nej – det er en proces, der tager tid. Du skal jo lige lære dig selv at kende!

Et lille fif: Hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal lære at respekterer dig selv, kan det være en rigtig god ide at tage fat i et menneske du kender, som du mener viser stor respekt for sig selv. Spørg vedkommende om hvad han/hun tænker om sig selv, hvordan han/hun ved hvor grænserne går osv. Hvem kunne du spørge?

Jeg håber du fremover vil arbejde med din selv-respekt, så stressen ikke får adgang til dit liv mere.
For du fortjener bedre.

Læs mere...


Drop dine forventninger og kom til sagen!


Rigtig mange af os forventer og forventer, og bliver skuffet igen og igen.

Har du nogensinde tænkt over hvorfor mon?

Du tænker måske:

“Jeg regner at der er vasket tøj når jeg kommer hjem”
“Jeg har fødselsdag i dag, og så forventer jeg naturligvis at min kæreste forkæler mig”
“Jeg forventer at få de fede opgaver på arbejdet”
“Jeg regner med at juleaften bliver som den plejer”

Og hvad sker der så, når du finder ud af at det du regnede med/forventede ikke bliver indfriet? Blir der ballade??

Problemet med at forvente, er at du er alene om dine tanker og mål. Du har overhovedet ikke gjort nogen klart, at du forventer det. Og ingen er tankelæser!!

* Din chef kan ikke vide hvad du forventer af dine opgaver, dit job, eller af din chef.
* Din kæreste kan ikke vide hvad du forventer i dit kæresteforhold.
* Din ven/veninde kan ikke vide hvad du forventer i det forhold.
* Dine børn kan ikke vide hvad du forventer at de gør, hvordan de opfører sig, hvad du vil have.
osv…

Og livet er jo ikke en lang gætteleg vel?

Hvis du har lyst til at slippe skuffelserne, og blive mere klar i mælet, så har du et par muligheder her:

1. Enten kan du afstemme dine forventninger med vedkommende du “sætter igang”.

2. Eller også må du nøjes med at ønske. Bare ønske, og måske er du heldig at få dine ønsker
opfyldt….

Det er svært at ændre på en overnatning. Men med små skridt og bevidsthed vil du i løbet af kort tid, kunne smide skuffelserne langt væk, og få større klarhed i dit liv.

 

Læs mere...


Wow hvor er du bare fantastisk!

Rigtig mange af os er afhængige af hvad andre mener om os. Altså alt for afhængige af, hvad andre mener om det vi gør og det vi synes..

Vi er flokdyr. Vi skal bare passe på at vi ikke er alt for afhængige af hvad andre mener om os.

Kender du forskellen på selvtillid og selvværd? Det er faktisk rigtig vigtigt at kende forskellen i denne sammenhæng.

Selvværd er det du synes du er værd. Altså om du er god nok, om du kan lide dig selv, det du gør, det du siger, osv. Det du mener du selv er værd, altså når du ser bort fra job, indkomst, bolig, kæreste osv.

Selvtillid er det du kan. Hvis du f.eks. er rigtig god til badminton har du en høj selvtillid på det. Det handler om at præsterer. Leverer. Gøre noget!

Problemet er at hvis dit selvværd er lavt, vil du præsterer for at være god nok. Så hver gang du præsterer (selvtillid) får du anerkendelse fra nogen. Og det bliver du afhængig af. For hvis du ikke selv synes du er god nok, men skal have det udefra andre, ja så må du jo igang med at præsterer.

Det var jo noget af det, jeg nævnte i min seneste blog omkring facebook. At hvis mit selvværd til tider ikke er særlig højt, er det nemt at få det udefra såsom på facebook. Der skal man bare skrive f.eks. Har lige løbet 10 km i silende regn. Så kan man være heldig at nogle venner skriver “Hvor er du sej”, “Wow hvor er du god” – og det ryger jo lige ind på selvtillidskontoen, og så kan jeg komme igennem denne dag.

Men problemet er jo at du lige som en narkoman skal ud og have dit stof hver dag, hvis dit selvværd er lavt!

Man er jo afhængig af det, og skal have det for en hver pris! Og derfor vil jeg gerne opfordre dig til at udfordre dig selv.

Hver gang du enten skriver noget i sociale medier, sms eller taler med andre. Så stil lige dig selv det spørgsmål – Er jeg junkie nu eller hvad er formålet med at fortælle det?

For først når du ser det i øjnene, kan du gøre noget ved det! Og nøjagtig af den grund var jeg væk fra facebook i 1½ måned. Jeg var blevet afhængig af hvad andre mennesker mente om mig….

Så det 1½ måned blev brugt på at hanke op i selvværdet, se mig selv i øjnene, mediterer og overveje mit “misbrug”.

Jeg er bestemt ikke kureret endnu. Men jeg stiller hele tiden mig selv det spørgsmål om det handler om at “få mit stof” eller hvorfor det er så vigtigt for mig! Og nogle gange klarer jeg den, og nogle gange falder jeg igennem. Jeps – jeg er nemlig bare et menneske.

Inden jeg slutter denne uges blog er jeg lige nødt til at dele en viden med dig, som jeg fik i november. Mit fokus har længe været på, hvad vi mennesker gør for at se ud som om vi er perfekte. Altså hvad er der status i osv.

Og en i mit netværk fortalte mig følgende: Det er muligt at købe halvfærdigt strikketøj på nettet. Sådan at du som kvinde kan have det liggende i en kurv og se ud som om du også er sådan en der har så meget tid og er så kreativ. Det betyder ikke noget at du ikke kan strikke, det skal bare ligge og se ud!! Hvad tænker du om det?? Jeg tænker ØV! Jeg håber ikke at det er en vare der bliver solgt mange af, men er fuldstændig klar over at jeg ikke er alene om at ville se ud som om jeg kan klare det hele. Jeg gør det bare med andre ting end strikketøjet ;-)

Jeg håber jeg med denne blog har givet dig lidt at tænke over.

De bedste hilsner

Lotte Klink

Læs mere...


Hey – har I set mig?

 

Jeg har i flere år været på facebook og har nydt det. Og jeg har ikke bare været der en gang om ugen, eller en gang om dagen… Nææ jeg har været der måske 20 gange om dagen, med forskellige kommentarer, statusser, billeder, links osv.

Og ja i forhold til at være selvstændig, med eget cvr-nummer (og regnskab – uff!) ja så skal jeg jo gøre opmærksom på at jeg er her. Men så kan vi trække en gang fra som værende lovlig ;-)

Efterhånden som jeg blev mere og mere hooked gjorde jeg det også mere og mere skjult for min familie. For der var vist ikke noget jeg hadede mere end deres kommentarer omkring “Er du nu på facebook igen?”

Og i starten af november gik det så for alvor op for mig, hvor “afhængig” jeg var. Så for at gøre noget ved det, og undersøge hvad det egentlig gav mig, satte jeg mig for at tage en kold tyrker! Så den 24. november loggede jeg for sidste gang ind på facebook, for at logge ud igen og holde en lang pause.

Og hvad gav det mig så??

Rigtig mange tanker, som jeg rigtig gerne vil dele med dig her.

I starten var det faktisk rigtig svært. For når jeg ikke er på facebook, så bliver jeg jo ikke set!!
Og hvad handler det lige om? Jamen det handler jo for mig om frygten for ikke at være interessant nok, ikke være god nok, bare være luft!!

Men jo mere jeg arbejdede med det, jo dejligere blev det. For jo mere gik det op for mig, at det jo handler om identitet. Det at være noget på facebook, er jo for mange (sikkert ikke dig) en maske. En maske hvor man udadtil virker sikker, lækker, sjov, fantastisk, rig, og stanghamrende klog. Men hvad er det værd når natten falder på, og du ligger under dynen med dine egne tanker?

Jeg har i længere tid givet mig ud for at være en jeg ikke er. Jeg vil så gerne være en af jer! Jeg vil så gerne være hende der bare har styr på det, har den dundrende succesfulde virksomhed, har den fantastiske familie, aldrig er sur, men bare spiser økologisk, drikker min. 1½ l. vand om dagen og løber en helvedes masse.

Og det der i længere tid har givet mig ondt i maven, har været andres statusser såsom:

- Så er der lige 4 ordre i hus fra morgenstunden

- Kan nogen anbefale nogle lækre restauranter i Miami

- Efter at have trænet fra kl 5.30, må det nu være tid til at komme i arbejdstøjet (skrevet kl 7.30 – stakkel…)

Og så videre og så videre…

Og hvorfor mon det gav mig ondt i maven? Ja det var selvfølgelig fordi jeg også gerne vil have 4 ordre NU, rejse til Miami – og igen den dårlige samvittighed over ikke at få løbet igen igen…. JEG VIL JO VÆRE SOM JER ANDRE!!

Nu har jeg så været væk fra facebook i næsten 1½ måned, og ja jeg er blevet et nyt og bedre menneske. For det der er gået op for mig i den tid er, at jeg er lige præcis som jeg skal være.
Det er skønt at være off-line og bare være mig og min familie. Og det er faktisk helt okay, ikke at være som jer andre.

Men hey 1½ måned gør jo ingen mirakler, og derfor arbejder jeg videre omkring identitet. Og du vil kunne følge mit arbejde omkring dette emne her på siden.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, kan du jo prøve at hoppe ud i det samme. Og det behøver ikke at være facebook. Det kan også være din telefon – jeg kender enkelte der nærmest har den limet til hånden i tilfælde af en eller anden skulle skrive. Det kunne også være din mail, eller andet der gør at du er online, med fremme i skoene, der hvor der sker noget!!
Prøv det – det er til at blive helt afslappet af!!

De bedste hilsner Lotte Klink

Læs mere...


Er du fremtidens leder?

År 2010 blev året hvor antallet af stressede toppede iflg. statistikkerne. Og hvordan kan det nu være? Igennem de sidste 4 år har jeg været så heldig at kunne hjælpe rigtig mange mennesker fra stress til balance. Og igennem deres historier, og igennem en masse interview jeg har lavet, med topledere har jeg nu dannet mig et helt klart billede af hvad der skal til for at vi kan få tallet ned.

Jeg hørte forleden en ekspert udtale sig om de stressede. Om det ikke snart var på tide at lægge ansvaret over til de stressede, så de kan tage ansvaret selv, og få rettet op i tide… Ih jo det ville bestemt være at foretrække. Jeg tror ikke, at der er nogen stressede, der ønsker at være i den tilstand. Problemet er bare at i forbindelse med at stressen bliver værre og værre, forsvinder erkendelsen af hvor slemt det egentligt står til. Så derfor vil den stressede sjældent være i stand til at redde sig selv.

Læs mere...


Kopi eller Original – hvad vælger du?

Hvorfor er det egentlig at rigtig mange af os ender som kopier, i stedet for at stå ved dem vi er?

Rigtig ofte er det jo fordi nogle der har krydset vores liv mens vi var små/ eller lidt større små, har gjort os opmærksom på at det ikke var i orden. Vi skulle hellere tie stille, være som Susanne, være gode til at rydde op, lade være med at fylde så meget osv.

Og hvem har lige lyst til at være forkert? Så derfor er vi lige så stille begyndt at tilrette os den måde som andre vil have os til at være på.  Det kræver en masse hårdt arbejde, for hvornår ved jeg om jeg er i mål? Hvornår ved jeg om jeg er lige som jeg skal være?

Læs mere...


På en skala fra 1-10 hvor ansvarlig er du?

Jeg talte forleden med en kvinde der er stresset. Hun fortalte mig om sin ansvarlighed, og at hun elskede at tage ansvar. Efter at vi havde talt lidt om hvad hun fik ud af at tage ansvar kom historien til hende.
Hun er vokset op med to storebrødre, og da hun var omkring 4 år gammel kan hun huske episoder som denne:

“Mine storebrødre havde lavet nogle drengestreger, og min far opdagede det. Mine storebrødre ville ikke indrømme at det var dem der havde gjort det, da de var bange for min far.Og det, at de ikke ville indrømme det, tændte min far helt af. Så derfor blev drengene bedt om at hente bøjlen….. Men så sagde jeg bare at det var mig der havde gjort det, og så skete der ikke mere, for mig slog han aldrig med bøjlen!”

Læs mere...


Handler du i blinde?

Hvad skal du være når du bliver “stor”?

Rigtig mange af de klienter jeg har, der er gået ned med stress, fortæller igen og igen, at det job de har, ikke lige er det job de elsker eller ønsker.

Men alt for ofte så “Gør” vi noget for at “Få” noget og dermed bliver vi “en person”.

Eksempel: En kvinde har et job som bogholder, fordi så “gør” hun da noget. Hun får en meget god løn for det job hun har, og tjener dermed også, så hun kan få den bil, den bolig, de rejser hun vil have. Hun “er” så hende bogholderen. Udfordringen er den dag hun mister sit arbejde, eller går ned med stress. For den dag “er” hun så ikke noget! Og hvem har mon lyst til “ikke at være nogen”?

Læs mere...

Tilmeld Nyhedsbrev

Se også:

Scroll to top