Er du doven og egoistisk nok?

Det nye sort, er at være doven og egoistisk! Vidste du det??

Og nu tænker du måske “Nej, jeg har bestemt ikke lyst til at være doven og egoistisk”, men jeg mener det jo på den “fede måde”.

Dine og mine venner, familie, kollegaer og netværk bliver ramt som aldrig før af stress. Der er lavet undersøgelser der viser at omkring 35.000 mennesker er sygemeldt med stress hver dag!! Og vi kender allesammen nogen der kæmper med det!

Problemet er at vi ikke er dovne nok, og at vi ikke er egoister!

Og med det mener jeg at vi bare hopper over hvor gærdet er lavest, men at mange af os sætter overliggeren rigtig højt, så det næsten er umuligt at hoppe over.

De fleste af os gør os umage med de fleste ting vi har gang i. F.eks. i forhold til:

– Vores arbejdsopgaver

– Vores mad

– Vores påklædning

– Vores indretning

– Vores familie

– Vores tid med vennerne

– Vores fritidsaktiviteter

– Vores sexliv 

Alt skal klares bedst muligt!

Problemet med det er, at vi kun har 24 timer i døgnet. Og hvis vi skal arbejde de ca. 8 af dem hver dag, så er der forsvindende lidt tid til resten. Regnestykket kan simpelthen ikke gå op! Og derfor kan mange af os så have problemer med nattesøvnen….Enten fordi der bliver sparet på den, for at nå det hele til mindste detalje. Eller fordi vi ligger og tumler med alt det vi ikke nåede, og derfor ikke kan få ro og falde i søvn (eller vågner ved 2-3-tiden for at tænke videre)

Vi er nødt til at lære at være mere dovne, og stille mindre krav til os selv!

Så istedet for den fantastisk middag med vennerne, kan det være at I skal hente pizzaer til hele styrken, men til gengæld have overskud og energi til at hygge jer med dem.

Aftensmåltidet for familien behøver nødvendigvis ikke at være kostpyramiden forfra og bagfra, hver evig eneste dag. Rugbrød og rester er en fin løsning. Ungerne smiler ikke mere fordi du gør det. De smiler mere fordi du smiler….

I stedet for at knokle som en gal på arbejdet, for at vise at du kan, og dermed give dig selv 110%, så kunne det være at du skulle sætte dine ambitioner lidt ned, og kun yde 80%. Spørgsmålet er om nogen lægger mærke til det, eller om det kun er dig? Du kan jo prøve det af?

Og sådan kunne jeg jo blive ved med at komme med forslag. Men måske har du nogle, som du vil give videre. Skriv dem meget gerne nede i kommentarfeltet!! Vi trænger alle til inspiration!

Og så skal vi være mere egoistiske – på den fede måde!

Vi skal passe bedre på os selv, lytte til vores krop, og gøre det som betyder noget for os. Og simpelthen sætte vores egne behov øverst på listen! Altså ikke hele tiden, og ikke så det skader andre! Men vi skal bare gøre det mere end vi plejer!. F.eks. bare gøre en ting, som du elsker hver dag. Og for at du skal huske på det, er det en god ide at planlægge det, og sætte det i kalenderen.

Ideer til det kunne være:

– En time på sofaen med en god bog

– Fodbad

– En løbetur

– Massage

– At spille guitar

– Mediterer

Og sådan kunne jeg fortsætte i en uendelighed!

Det er sådan set ligemeget hvad du gør, bare det er noget som DU kan lide og som du vælger!

Hvad tænker du nu? Er det stadig skidt at være doven og egoistisk?? Nej vel? Det er ihvertfald en meget tiltrækkende tanke, det der kan være sværere er at komme igang! Men hvis du starter idag, med bare at tage det første lille skridt, og gentager successen i morgen….Ja så er du igang.

PS: Og så skal du mærke efter om du i virkeligheden gider at tage til de arrangementer, ses med de mennesker, se alt det tv osv. For kroppen giver dig signalerne om at den ikke gider, og jo mere du går imod din krop, jo kraftigere tegn giver den dig på, at du går den forkerte vej. Og det kan meget vel ende med stress. Så mærk lige efter: Gider du i virkeligheden at tage til det arrangement i aften? Og hvad er det værste der kan ske, ved at du melder afbud og foretrækker sofaen og dit eget fantastiske selskab istedet?

Jeg håber dette indlæg har givet dig lidt at tænke over, og jeg vil rigtig gerne høre hvad du mener om det! Så skriv gerne i kommentarfeltet herunder!

Tak fordi du læste med, og rigtig god dag

 

 

Respekten mangler – Stressen kommer …

Det hele handler om respekt for os selv. Vi er så gode til at respekterer andre, andres mening, andres behov, andres Dit – Dat og Dut. Men hvor er respekten for os selv?

En af mine klienter fortalte mig forleden, at hun havde det elendigt igen. Det skal siges at hun er startet på et nyt arbejde 1. januar og nu kører på 4 uge. Hun kan mærke alle sine stress-signaler, men aner ikke hvad hun skal gøre ved det. Det der gik hende på i det nye job, var al den uvished.

Hvad forventes af mig?
Hvad er deadline?
og så videre….

Hun fik det elendigt, når hun ikke kendte rammerne, og det gjorde at stressen gav hende nogle gok oveni.

Mit spørgsmål til hende var:” Hvad er grunden til at du ikke spørger din leder?” Hvorefter hun lignede et spørgsmålstegn. Og så kommer vi til ugens issue: Hvis du ved at du har brug for klare rammer, for at fungerer bedst muligt, hvorfor er det så at du ikke selv sørger for at få rammerne på plads? Hvor efter det gik op for min klient, at hun selv kunne tage styringen! Hun planlagde straks at indkalde sin leder til møde og få alle disse uvisheder gjort til visheder.
Og det gav hende straks mod, lyst og energi og væk var stress-signalerne.

Når vi selv tager styringen, og sætter vores rammer, så bliver vi meget mere klare i spyttet. Og så er der rene linier.

Det hele handler om at vi viser respekt for os selv.

– Hvor går dine grænser?

– Hvad kan du godt lide?

– Hvad kan du ikke lide?

– Hvad har du brug for, for at fungerer optimalt.

Kan du mon svare på ovenstående??

Jo mere du ved om dig selv og kan sætte dine rammer fra starten af, jo sundere bliver det for dig. Og jo nemmere bliver det for andre at vide hvem du er.

Jo mere du arbejder med at finde ud af hvor dine grænser går, jo mere bliver du klar over når andre mennesker overskrider dine grænser. Men hvis du ikke selv ved, at din grænse går ved Padborg, og dine medmennesker når helt til Hamborg før du reagerer med et skrig. Ja så er det jo ikke så rart for nogen af jer!

Jo bedre du kender dig selv, jo nemmere er det at tage styringen over dit liv!
Og det jager stressen på flugt!

Er det let, og noget du kan klare over en kop the og en times tid?
Nej – det er en proces, der tager tid. Du skal jo lige lære dig selv at kende!

Et lille fif: Hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal lære at respekterer dig selv, kan det være en rigtig god ide at tage fat i et menneske du kender, som du mener viser stor respekt for sig selv. Spørg vedkommende om hvad han/hun tænker om sig selv, hvordan han/hun ved hvor grænserne går osv. Hvem kunne du spørge?

Jeg håber du fremover vil arbejde med din selv-respekt, så stressen ikke får adgang til dit liv mere.
For du fortjener bedre.

Hey – har I set mig?

 

Jeg har i flere år været på facebook og har nydt det. Og jeg har ikke bare været der en gang om ugen, eller en gang om dagen… Nææ jeg har været der måske 20 gange om dagen, med forskellige kommentarer, statusser, billeder, links osv.

Og ja i forhold til at være selvstændig, med eget cvr-nummer (og regnskab – uff!) ja så skal jeg jo gøre opmærksom på at jeg er her. Men så kan vi trække en gang fra som værende lovlig 😉

Efterhånden som jeg blev mere og mere hooked gjorde jeg det også mere og mere skjult for min familie. For der var vist ikke noget jeg hadede mere end deres kommentarer omkring “Er du nu på facebook igen?”

Og i starten af november gik det så for alvor op for mig, hvor “afhængig” jeg var. Så for at gøre noget ved det, og undersøge hvad det egentlig gav mig, satte jeg mig for at tage en kold tyrker! Så den 24. november loggede jeg for sidste gang ind på facebook, for at logge ud igen og holde en lang pause.

Og hvad gav det mig så??

Rigtig mange tanker, som jeg rigtig gerne vil dele med dig her.

I starten var det faktisk rigtig svært. For når jeg ikke er på facebook, så bliver jeg jo ikke set!!
Og hvad handler det lige om? Jamen det handler jo for mig om frygten for ikke at være interessant nok, ikke være god nok, bare være luft!!

Men jo mere jeg arbejdede med det, jo dejligere blev det. For jo mere gik det op for mig, at det jo handler om identitet. Det at være noget på facebook, er jo for mange (sikkert ikke dig) en maske. En maske hvor man udadtil virker sikker, lækker, sjov, fantastisk, rig, og stanghamrende klog. Men hvad er det værd når natten falder på, og du ligger under dynen med dine egne tanker?

Jeg har i længere tid givet mig ud for at være en jeg ikke er. Jeg vil så gerne være en af jer! Jeg vil så gerne være hende der bare har styr på det, har den dundrende succesfulde virksomhed, har den fantastiske familie, aldrig er sur, men bare spiser økologisk, drikker min. 1½ l. vand om dagen og løber en helvedes masse.

Og det der i længere tid har givet mig ondt i maven, har været andres statusser såsom:

– Så er der lige 4 ordre i hus fra morgenstunden

– Kan nogen anbefale nogle lækre restauranter i Miami

– Efter at have trænet fra kl 5.30, må det nu være tid til at komme i arbejdstøjet (skrevet kl 7.30 – stakkel…)

Og så videre og så videre…

Og hvorfor mon det gav mig ondt i maven? Ja det var selvfølgelig fordi jeg også gerne vil have 4 ordre NU, rejse til Miami – og igen den dårlige samvittighed over ikke at få løbet igen igen…. JEG VIL JO VÆRE SOM JER ANDRE!!

Nu har jeg så været væk fra facebook i næsten 1½ måned, og ja jeg er blevet et nyt og bedre menneske. For det der er gået op for mig i den tid er, at jeg er lige præcis som jeg skal være.
Det er skønt at være off-line og bare være mig og min familie. Og det er faktisk helt okay, ikke at være som jer andre.

Men hey 1½ måned gør jo ingen mirakler, og derfor arbejder jeg videre omkring identitet. Og du vil kunne følge mit arbejde omkring dette emne her på siden.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, kan du jo prøve at hoppe ud i det samme. Og det behøver ikke at være facebook. Det kan også være din telefon – jeg kender enkelte der nærmest har den limet til hånden i tilfælde af en eller anden skulle skrive. Det kunne også være din mail, eller andet der gør at du er online, med fremme i skoene, der hvor der sker noget!!
Prøv det – det er til at blive helt afslappet af!!

De bedste hilsner Lotte Klink