Velkommen

Er du stresset?

Har du brug for at få af vide hvad du rent fysisk skal gøre for at få det bedre? Har du brug for en der “holder dig i hånden” hele vejen?

At være ramt af stress er som at ligge ude midt på Atlanterhavet, og føle at man er ved at drukne. Hjernen sender hele tiden signaler om at du er bagud, at du ikke har styr på det, og at du skal knokle endnu hurtigere. Og du har gjort det så længe at du ikke har flere kræfter.

Du skal have professionel hjælp til at få styr på din tanke- og handleadfærd, Det er vigtigt at det er en der ved hvad det handler om, for at du får ryddet ordentligt op, så du ikke rammes igen og igen.

Hos mig skal du igennem et forløb på 8 sessioner, så vi er helt sikre på at der er ryddet op. Første session ser vi hinanden an, så du kan mærke om du har tillid til mig, og jeg skal vurdere om hvorvidt jeg kan hjælpe dig. I respekt for hinandens tid.

Jeg har skrevet en masse blogs om stress på www.levlykkeligt.dk.

Trivsel og samarbejde

Har I udfordringer i teamet? Er der sket ændringer/sammenlægninger eller andet der gør at samarbejde og trivsel er en by i Rusland?

Jeg har stor erfaring med at komme ud i virksomheder og tale med medarbejderne 1-1 for at aflure hvad der er på spil, give dem redskaber til at trives og tackle de udfordringer de står overfor.

Jeg er ikke en del af virksomheden, og derfor får jeg lov til at komme med i maskinrummet hos medarbejderen, da jeg har 100% tavshedspligt.

Efter minimum 2 samtaler med hver medarbejder incl. ledelsen laver jeg en generel opsamling og resumé til ledelsen med mine forslag til ændringer og tiltag, med målet at skabe større trivsel og tilfredshed i teamet.

Igennem samtalerne vil jeg naturligvis også spotte hvis I har stressede/upcoming stressede/sårbare i jeres team, så I kan undgå sygemeldinger mm.

Foredraget “Er det perfekte liv muligt – uden at brænde ud?”

Aldrig før har vi været
•Så effektive
•Så fokuserede på resultater
•Så målbare
•Så informerede
•Så meget online

Aldrig før har vi haft
•Så mange muligheder
•Så svært ved at vælge
•Så mange indre/ydre krav
•Så mange meningerSå meget frygt for at fejle

Hvordan holder jeres medarbejdere balancen, så det hverken går ud over arbejds-, eller privatlivet? Hvad er det de er oppe imod? Arbejdspladsen/chefen/kollegaerne får ofte skylden for ubalancen. Men er det nu også hele sandheden? Eller er sandheden for uoverskuelig at tage fat på?

Jeg hedder Lotte Klink, og jeg har en lang karriere bag mig, hvor jeg i samarbejde med virksomheder og privatpersoner skaber balance. Jeg vil med dette foredrag åbne øjnene på jeres medarbejdere i forhold til deres ansvar og deres valg, således at de fremover kan træffe sunde valg, der vil skabe stabilitet og ægte glæde i deres liv.

Foredraget varer 2 timer, og max. 25 personer, da jeg vil sikre kvalitet og udbytte.

Lidt om mig

Jeg hedder Lotte Klink, og jeg har arbejdet med stress, trivsel og livsglæde i mange år, og har derfor en stor erfaring indenfor området. Jeg er en stædig kamel med meget store forventninger til dit resultat. Jeg ved mine redskaber virker, og at de skaber fantastiske resultater.

Nogle af mine kunder/klienter udtaler:

Herhjemme siger vi ofte “livet før og efter Lotte Klink” – Mette

Jeg troede ikke på det i starten, da jeg talte med Lotte. Jeg har været i virksomheden i mange år, og vi har prøvet adskellige “konsulenter” uden at der skete noget som helst. Det var noget helt andet med Lotte. Med hendes smittende væsen, fik hun igennem samtalerne hjulpet os til at samarbejde igen. Tak Lotte – Anonym

Lotte gav mig håb og viste mig vejen. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har nu – Charlotte

Jeg har været til flere foredrag med Lotte. Hun er virkelig dygtig OG underholdende – Emil

Facebooklinkedin